De fleste køkkenknive bør slibes cirka 2 gange om året for at bevare en skarp og velfungerende æg.
Bruger du dine knive dagligt – og uden at tage særlige hensyn til vedligeholdelse – kan det være nødvendigt at få dem slebet oftere. For mange vil det give mening med 2–3 slibninger om året, hvis man ønsker en konstant skarp og præcis kniv.
Hvor ofte dine knive skal slibes afhænger blandt andet af:
- Hvor meget de bliver brugt.
Laver du meget mad giver det sig selv at der kan være et større behov for vedligehold.
- Hvad de bliver brugt til.
Slagtning og udskæring af kød er ofte hårdt ved knivens skarphed. Dette skyldes at der ofte er kontakt med ben, brusk og skind som slider på æggen. Plastik er også hårdt ved dine knive - både når du åbner en plastik emballage og når du skære ned i et skærebræt slider du hårdt på kniven.
- Om de kommer i opvaskemaskinen
Opvaskemaskinen er hård ved dine knive da knivene nemt kommer til at ligge og rasle lidt rundt i maskinen når maskinens kraftige stråler spuler.
- Hvilken type kniv og slibevinkel der er tale om
En spids vinkel er mere udsat end en fladere vinkel. Har man knive som er slebet i 13-15 grader kræves det at man er god til at passe på dem hvis man vil opretholde gode knive. Hvis du ved at du ikke kommer til at gå meget op i at passe på dine knive kan du med fordel bede om at få dem slebet i 20 grader - så vil de holde længere.
De fleste danske hjem bruger deres køkkenknive flere gange om ugen, og mange ryger jævnligt i opvaskemaskinen. Det slider på æggen og gør, at behovet for slibning typisk er højere end man tror.
👉 Kort sagt: 2 gange om året er et godt udgangspunkt – men 2–4 gange årligt er mere realistisk for de fleste.
Har du ikke fået slebet dine knive i lange tider?
Gør dig selv en tjeneste og få det gjort - det føles fantastisk at arbejde med skarpt køkkenværktøj!